Psykolog Melanie Werner Mud

Jeg har 15 års erfaring med behandling af børn, unge, voksne og familier. Jeg er specialist i psykoterapi med videreuddannelse i kognitiv terapi.

HYPNOSE

Du kender måske hypnose fra shows, hvor folk bliver hypnotiseret og gør mærkelige ting under hypnose, som de ikke har kontrol over. Men klinisk hypnose er en anerkendt seriøs behandlingsmetode og studier har vist at hypnose er meget virksom og viser gode behandlingsresultater ved en række forskellige psykologiske problemstillinger. 

Også tandlæger og børnelæger bruger hypnose ved for eksempel behandling af mavesmerter eller som erstatning for bedøvelse.

Hypnose er en tilstand af dyb afspænding, hvor din opmærksomhed er meget fokuseret. Det føles lidt, som om man drømmer, men du mister ikke kontrol. I hypnosen er der bedre adgang til underbevidstheden, til følelser og minder, hvilket kan bruges i terapien, for eksempel til at finde gode minder, behagelige følelser frem igen.

Hypnoterapi

Det er meget hjælpsomt at kombinere kognitiv terapi med hypnose, og klienterne har givet positv respons på det. Når man bruger hypnose i terapien, så kalder man det for hypnoterapi. Det betyder, at man ikke kun bruger hypnose som for eksempel nogle behandlere, der tilbyder hypnose til rygestop, hvor man udelukkende kommer for at modtage hypnose. Ved hypnoterapi er hypnose én del af terapien og bliver skræddersyet til det, du har behov for og står ikke alene. 

Eksempler på, hvordan man kan bruge hypnoterapi i et terapiforløb og hvordan det virker meget effektivt, er for eksempel tankemyldre og bekymringer, hvis man føler at hovedet aldrig får en pause. Her oplever klienterne at de kan slappe meget mere af under hypnose og kan koncentrere sig bedre på nogle behagelige og afslappende billeder i deres hovedet end med andre øvelser, som for eksempel: vejrtrækningsøvelser.

Derudover er der teknikker, der kan bruges til at øge egenomsorg eller at øve sig i at give slip på kontrol og følelsen af at man altid skal have styr på tingene. 

I en almindelig samtaleterapi oplever jeg tit, at folk er meget intellektualiserende og tænkende, og med hypnoterapi kan vi når frem til et andet bevidsthedsniveau, hvor vi nemmere kan komme i kontakt med vores følelser, uden at være alt for meget styret af vores hovedet og intellekt. 

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til hypnoterapi eller er interesseret i at prøve det af. Så kan vi sammen lægge en plan, hvordan et forløb kunne se ud for dig.