Anoreksi: En sygdom, der tager mit selvværd og giver en falsk følelse af kontrol
- Oplever du, at du i din hverdag tænker for meget over mad, krop, træning eller sundhed? Kan du ikke slappe af eller være nærværende, når du ikke har trænet eller spist på en bestemt måde?
- Ønsker du et mere afslappet forhold til din krop og til mad?
- Mangler du nydelse ved at spise?
- Drejer din hverdag sig om, at bevare kontrollen og ikke kunne give slip på vaner og regler? Føles det hele som et regnskab?
- Har du det svært ved at spise ligesom de andre i din omkreds, eller har du problemer med at gå i badetøj eller shorts, fordi du ikke vil vise din krop frem?
Kan du genkende flere punkter af det ovenstående, så skulle du overveje at starte en behandling for din spiseforstyrrelse.
Behandling af anoreksi
I behandlingen af anoreksi findes der to spor:
1. Behandling af den konkrete spiseforstyrrede adfærd og
2. Behandlingen af de bagvedliggende tanker og problematikker.
Hvad man angriber først kommer an på flere faktorer: vægt, alder, koncentrationsevne, men først og fremmest er det afhængigt af, hvor syg man er.
Nogle gange kan behandlingen også deles op, så egen læge eller en diætist tager sig af en del „spise- og vægtsnak“.
Behandlingen af spiseforstyrrelsen vil for det meste både have fokus på de ting, der forhindre dig i at leve det liv du gerne vil. Det kan være at spise “forbudte” eller “usunde” ting, du egentlig har lyst til eller tage badetøj på om sommeren eller ikke at være bange for at blive vejet. Det er oftest nødvendigt at arbejde med spisning, kroppen og evt. motionstrangen.
I forhold til spisning kunne opgaverne f.eks. være at øve sig i at nyde maden igen, udfordre sig med forbudte fødevarer, eller at registrere spisning eller opkastninger.
I forhold til kroppen kunne det være at tage stramt tøj på og registrere dermed forbundne følelser, spejløvelser, øvelser hvor man lærer at mærke efter hvad kroppen føler eller har brug for.
I forhold til træning kan det være nødvendigt at trappe ned på motion og finde strategier til at dæmpe uroen, aflede tanker og at lære at træne på en fornuftig måde.
Behandling af anoreksi er ikke begrænset til samtaler omkring mad, vægt, figur og træning og ved nogle vil der næsten ikke være fokus på. Vi vil også undersøge de bagvedliggende eller udløsende problemer, der har gjort, at du har udviklet en spiseforstyrrelse eller der gør, at det er svært at slippe de sidste tanker omkring vægt, mad eller krop. Det kan være, at vi finder på øvelser, du kan afprøve derhjemme. Det er meget forskelligt, hvad de øvelser går ud på. For de fleste er det relevant at arbejde med det store kontrolbehov, selvværd, fremtidsperspektiver, følelser eller sociale relationer.
Stort set handler det om at finde ud af, hvorfor man har udviklet denne “strategi” og hvordan man undgår at komme til at bruge den igen.
Er jeg syg nok?
Mange får den tanke, om de er syge nok, til at starte behandlingen. Men lige så snart, du føler, at du ikke “må” spise det du har lyst til eller ikke kan nyde maden eller livet i det hele taget, fordi tankerne omkring mad/træning/krop forstyrrer eller fylder alt for meget, så burde du komme i behandling.
Det er meget kendetegnende for anoreksi at der er en stor ambivalens i forhold til om man ønsker at slippe spiseforstyrrelsen, fordi den giver en form for tryghed og en falsk følelse af kontrol. Derfor kan det være nødvendigt at starte terapien med at arbejde med ambivalensen, dvs. at afklare om man er klar til at slippe anoreksien eller om man skal motiveres til det ved at kigge nærmere på fordele og ulemper ved at have anoreksi og hvad man kunne være bekymret for, hvis man ikke bliver styret af den længere.
Det kan være svært at slippe en spiseforstyrrelse helt og der er fare for at den bliver kronisk, hvis ikke man forsøger at blive helt rask.
Målene i terapien er:
- at forstå sin spiseforstyrrelse, dvs. at finde ud af spiseforstyrrelsens funktion.
- at opfylde de behov, som bliver dækket af spiseforstyrrelsen på en anden måde.
- at finde ud af, hvorfor man har fået en spiseforstyrrelse og hvordan man undgår et tilbagefald.
- at kunne holde eller øge sin vægt, hvis man er undervægtig. Vejningen kan i så fald foregå ved egen læge.
Det vil også sige, at en behandling af anoreksi uden at vægtøge ikke vil være hensigtsmæssig på sigt, når man er stærkt undervægtig eller når man mangler sin menstruation pga. vægttabet.
Den onde cirkel, der fører til anoreksi
Inden man når til at komme i behandling, kan det være en meget besværlig process. Måske også for hele familien, hvor forældrene pludselig ikke kan genkende deres barn længere. Mange af mine klienter fortæller, at de selv ikke kan forstå, hvorfor de reagerer som de gør. Man siger ting, som de egentlig aldrig har sagt, opfører sig anderledes, mangler overskud, trækker sig tilbage, bliver hurtigt irriteret. Det eneste, der tæller er kalorier, at spise mindre eller at veje mindre. Regnskabet skal gå op! Utilfredsheden med kroppen og livet bliver værre, selvom man havde regnet med, at vægttabet vil forbedre ens forhold til venner eller øge selvværdet i det hele taget.
Man tror måske allerede på, at man aldrig har kunnet lide for eksempel slik eller pizza, man springer måltider over og er glad for at man kan kontrollere kroppens behov og sin vægt. Sult er blevet til en god ven, der er bevis for at man har gjort det godt nok. Mæthed er lige med svaghed, som udløser kæmpe selvkritik.
Måske blev man rost i starten for vægttabet, kaldt sej og faldt sig stærk, men på et tidspunkt holder det også op, når folk kan se, at man er blevet for tynd.
Når man har anoreksi er man sig ofte kommet ind i en ond cirkel, der starter med at man har nogle udfordringer/belastninger og tit også dårligt selvværd -> man taber sig -> man får ros og anerkendelse for det -> selvværdet stiger kortvarigt, man føler at man lykkes med noget og kan kontrollerer noget-> man taber sig yderligere -> fokus på krop og spisning stiger -> vægtangsten bliver forværret og man får et forstyrret kropsbillede, der igen fører til yderligere vægttab og dårligere selvværd.
Denne cirkel skal brydes i terapien.
Ofte er en spiseforstyrrelse et symptom for noget, der er svært at håndtere eller dækker over noget, som man ikke altid er helt klar over. Det kan være følelser, der er svære at holde ud, begivenheder i ens liv, der gør at man har behov for en kontrolfølelse, som man oplever, når man taber sig. For de fleste er det relevant at arbejde med selvværd, perfektionisme, kontrolbehov og lysten til livet, m.m. i terapien. Nogle gange viser det sig først undervejs, hvad der er vigtigt for dig at arbejde med i samtalerne.
Hvem får egentlig anoreksi?
Mange patienter og familier har spurgt mig: “Hvorfor har jeg fået en spiseforstyrrelse?”
Der findes ikke ét rigtigt svar for alle! For det meste er det mange sammenfaldende faktorer, der kan gøre én mere sårbar for at udvikle anoreksi. Denne liste skal ikke fungerer som en liste, hvor du kan tjekke, om du har eller kommer til at udvikle en spiseforstyrrelse, men mere som hjælp til at afdække nogle faktorer eller for at give en forklaring for, hvorfor man har fået det svært med at spise og det hele har taget overhånd.
Specifikke personlighedstræk:
- Perfektionisme
- Stort kontrolbehov
- En manglende fornemmelse af, hvordan man selv har det.
- Meget omsorgsfuld overfor andre, dog kan denne omsorg i sygdomsforløbet blive svært at opretholde.
Identitet:
- Dårligt selvværd
- Søgen efter identitet: Hvem er jeg? Hvad kan jeg? Måske et ønske om at være speciel eller anderledes. Optaget af en usikkerhed omkring, hvad andre tænker andre om mig. Derfor også den øgede sårbarhed i teenagealderen.
- Man vil stoppe processen at blive voksen, er bange for former, bange for krav.
- Man har fået negative kommentarer ang. ens krop.
Familiære problemer:
- Fælles om vægttab sammen med en veninde (f.eks. at tabe sig med formålet om at kunne passe sin konfirmationskjole eller hvem er bedst til at holde sig fra slik i længst tid)
- Tynde veninder, man sammenligner sig med.
- Ønsket om at være populær eller at være „ på den sikre side“ i det mindste ved udseende, når man er slank.
Krop:
- Slankekur, der ikke kan stoppes.
- Utilfredshed med kroppen.
- Overdrevet skønhedsideal, fokus på krop og sundhed.
Følelser:
- Følelsen af at tabe sig giver en følelse af kontrol.
- At sige nej til usunde fødevarer giver følelsen af at man er stærk.
- Fokus på udseende og vægttab dækker over andre svære følelser.
- Ensomhed eller tomhedsfølelser kan erstattes med den opgave at tabe sig, som føles meningsfuld.
Men det vigtigste er, at familierne og de enkelte ikke søger efter skyld! Man skal huske på, at man ikke har valgt sin sygdom og man var i starten nok ikke klar over, hvor voldsom en spiseforstyrrelse kan blive og føles.
„Spiseforstyrrelse eller er der noget andet?“
Ofte er der psykiske belastninger før start af spiseforstyrrelsen: f.eks. OCD, social angst, autisme, ADHD eller høj begavelse. Det er ikke så tit, at man udvikler en anoreksi, fordi en slankekur er løbet løbsk. Tit er der mange følelser forbundet med det og de føles rare og man bliver ved. Når man er allermest syg, man er måske fysisk truet, så er hjernen og kroppen i underskud og det er svært at finde ud af „ hvad der ligger bag“. Men når man er ved at få det bedre fysisk, vægten er mere stabil og man stadig ikke kan mærke en psykisk forbedring eller en forværring, en angst for at komme tilbage til sit „gamle liv“ eller der har været andre diagnoser eller problemstillinger tidligere i ens liv, så er det godt givet ud at kigge nærmere på, om der er andre udfordringer, man skal behandle eller gå videre med en udredning.
Anoreksi og sociale medier
De sociale medier spiller en stor rolle i udviklingen af anoreksien, men også i at opretholde denne sygdom.
For det første får mange unge et forvrænget realitetsbillede ved at se alle de billeder veninderne og andre poster på f.eks. Facebook og Instagram efter de selvfølgelig har lagt en filter på deres billedet for at man ser bedre eller tyndere ud. Der bliver overvejende postet pæne billeder af slanke kroppe, hvor længe man er løbet idag eller hvor lidt man har spist. Der popper reklame op angående de nyeste slankemidler og øvelser, der gør at fedtet bare smelter af kroppen. Her får man den nyeste viden omkring madvarer, der ikke må spises, hvis man vil slanke sig. Alt det får man at vide når man scroller sig igennem denne verden.
Når man først er optaget af at tabe sig eller spise for lidt eller på en speciel måde, så kan man blive næsten afhængig af at skulle søge efter opskrifter eller se videoer om fedtforbrændingsøvelser. Mange følger også andre med anoreksi, der poster hvor meget de taber sig og man kan se billeder af dem, hvor de bliver tyndere og tyndere. Der er mange dårlige råd man kan få om vægttab og mange videoer om træning og madlavning, som der bliver set for enten at motivere sig selv eller som selvpineri.
Mange forældre er ikke klar over, hvad den unge bruger mobiltelefonen til i så mange timer og det er svært at forstå at madopskrifter, træningsvideoer og en generel interesse for mad kan blive for meget.
Det kan også blive til et ritual, at man skal føre alle kalorier i løbet af en dag ind i en app. Det vil sige, hver gang man spiser eller træner skal det noteres i en tabel og om aftenen er man enten glad eller skuffet. Det kan føre til at man dagen efter skal kompensere for det, hvilket betyder at man skal træne endnu hårdere eller spise endnu mindre. Humøret og tilfredsheden kan dermed blive meget afhængig af en regnetabel.
Denne afhængighed skal der også arbejdes med i terapien.
Hvornår er man rask?
Til sidst i behandlingen er mange patienter/forældre ofte i tvivl: “Hvornår er jeg/mit barn rask?”
Med hjælp fra mange unge og forældre bl.a. i gruppeterapi har vi sammen fundet frem til nogle svar på det.
Disse svar kan samtidig bruges som en liste over mulige mål, vi kan arbejde hen imod i terapien:
- Når tanker omkring mad/krop/motion ikke fylder for meget mere.
- Når der er stabilitet i vægt og spisning.
- Når man kan spise fleksibel uden at veje af og uden kostplan og man kan variiere efter omstændigheder i sin hverdag.
- Når motion giver nydelse og er ikke tvangspræget.
- Når vægten er i normalvægtsområdet.
- Når man selv kan tage mere ansvar for sig selv og spisningen.
- Når man har lyst og overskud til at være social igen.
- Når man selv har kontrol igen og ikke spiseforstyrrelsen.
- Når man kan slippe kontrolbehovet og lyst føles mindre farligt.
- Når forholdet til søskende/forældre/kæreste bliver bedre igen.
- Når der er mere tillid og åbenhed mellem unge og forældre (eller partner) igen.
- Når sygdommen og den unge er „adskilte“ og forældre kan genkende deres barn igen.
Det kan være, at man aldrig bliver helt fri for spiseforstyrrede tanker, fordi de syge tanker bliver til ens egne og har sat spor i ens tankegang. Men jo hurtigere man kommer i gang med behandlingen og kommer ud af spiseforstyrrelsen, jo bedre er prognosen for at kunne slippe tankerne helt en dag.
Du må gerne kontakte mig for råd og vejledning og så finder vi ud af sammen, om jeg kan hjælpe dig/dit barn og hvordan et terapiforløb for dig kunne se ud.